Keto

Keto

Forskning peger på, at Keto-diæten kan hjælpe mod alvorlige sygdomme

Både dansk og udenlandsk forskning peger på, at en keto diæt kan hjælpe på diabetes, epilepsi, kognitive problemer, hjertesygdomme og demens og samt vægttab.

Det er dog især Keto-diætens effekt på hjernen, som i mange år har interesseret forskere.

»Vi kan se i vores forsøg, at hjernens optag af glukose (sukker, red.) falder, og blodgennemstrømningen stiger på en ketogen diæt. Ketoner er et fremragende brændstof, som på papiret er bedre end glukose (blodsukker, red.). Man kunne forestille sig, at det kunne have en positiv betydning for folk, hvor dele af hjernen er underernæret, således at de kunne vende tilbage til en tilstand, hvor der kommer mere blod, næringsstoffer og ilt til de ødelagte dele af hjernen«, siger Niels Møller, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospitals afdeling for diabetes og hormonsygdomme.

Ketonerne neddæmper visse typer af hjernen og forhindre dermed et epileptiske anfald

Siden 2002 er keto diæt blevet brugt som behandling af børn med epilepsi.

For at det skal virke, er kosten høj på protein, nærmest renset for kulhydrater og fyldt med piskefløde, 38 pct. cremefraiche, mayonnaise og andet fedt, som ketonerne bliver lavet ud fra. Det er en diæt, der kan være meget svær for folk at forlige sig med. Det er en kostform med så lavt indhold af kulhydrat – højst 20-30 gram om dagen – at kroppen tvinges til at producere et alternativt ’hjernebrændstof’ kaldet ketoner.

Der er små studier, der tyder på, at en ketogen diæt kan hjælpe folk med kognitive problemer. Hos mennesker med Alzheimers fungerer hjernens evne til at bruge kroppens almindelige brændstof, glukose, dårligt, og flere små forsøg har vist, at en ketogen diæt øger de dementes hukommelse, koncentrationsevne og evne til at skifte opgaver. Enkelte forsøg har vist positive effekter for folk med autisme, adhd og bipolær lidelse (manio-depression).

I Danmark såvel som mange andre steder i verden er mange overvægtige og lider af såkaldt insulinresistens – hvor evnen til at omsætte sukker og stivelse bliver dårligere – som i sidste ende kan udvikle sig til diabetes. Insulinresistens påvirker hjernens evne til omsætte brændstof.

Når mennesker bliver insulinresistente rammer det også hjernen:

• Øger risikoen for at blive dement
• Har sværere ved at koncentrere sig og være kvik i pæren

Det er velbeskrevet, at type 2-diabetikere har større risiko for kognitive problemer og demens

Her kan ketonstoffer være et alternativt brændstof til hjernen, og det giver nogle interessante perspektiver, for hvis 40 pct. af befolkningen har insulinresistens, så kan ketonstoffer måske hjælpe dem. Man mener sågar, at det kan have en virkning på Alzheimers og adhd, fordi man kan forsyne hjernen med noget af det brændstof, den mangler, og det ser ud til, at ketonstoffer også forbedrer insulinvirkningen.

I et andet forsøg har Møller og kolleger også påvist, at ketoner mere end halverer det tab af muskelmasse, som folk oplever, når de bliver syge og indlagt med infektionssygdomme som f.eks. lungebetændelse. Noget, der kan være ganske alvorligt for ældre, svækkede mennesker.

Slip af med din blodtrykssænkende medicin

»Der er ingen problemer i det, hvis man er sund og rask. Men hvis du er gravid, et barn, der vokser, eller har sygdomme, så kan det være et problem. Og folk ved ikke altid, om de er raske. Blandt 60-årige, der selv anser sig som raske, har måske 10 procent af dem alvorlig åreforkalkning, og de kan også have andre uerkendte sygdomme. Samtidig kan det at gå på en restriktiv diæt forstærke virkningen af medicinpræparater som f.eks. blodtrykssænkende medicin, så man skal altid gøre det i samarbejde med sin læge