Rengøring af ovn
Rengøring af ovn ( 1000 – 10.000 )
Ovnrens ( 100 – 1000 )
Først kan du sætte bageristen i opvaskemaskinen
Giv evt. risten en tur med en stålsvampe og brun sæbe før du sætter den i opvaskemaskinen.
- Læg evt. bageristen i blød i opvaskevandet 15 minutter og derefter ind i opvaskemaskinen.
- Smør evt. risten ind i brun sæbe og pak den ind i en klud i 30 minutter.
- Brug en stålsvampe til at tage det sidste fastbrændt snavs og kom nu bageristen ind i opvaskemaskinen.
Ovnglas afvaskes med opvaskemiddel og rent vand
Ovnruden renses med opvaskemiddel. Undgå at bruge rengøringsmidler med slibende effekter.
- Nogle ovne er designet så man nemt kan tage glasruden af.
- Smør glasset ind i opvaskemiddel og læg derefter en klud over i ca. 30 minutter.
- Vask glasset med rent vand og tør ovnen af med en ren klud.
Læs også Økologisk rengøring
Læs også om rengøringstips med økologiske frugter
Glat emalje og bradepander renses med brun sæbe
Ovne med almindelig glat emalje samt emalje-ovnplader skal have en omgang brun sæbe, hvis fastbrændt snavs skal fjernes. Undgå at bruge brun sæbe på ru emalje.
- Brug den type brun sæbe, der er fast som salve, og smør et godt lag på emalje-overfladerne.
- Sæt ovnen på 100 grader og sluk, så snart sæben begynder at boble op.
- Vask overfladerne med vand, når de er kølet ned.
Ventilatoren kan tages ud og renses
Varmluftsovne har en ventilator, som også kan renses.
- Læs i brugsanvisningen, hvordan du tager ventilatoren ud.
- Sluk for hovedafbryderen til ovnen, før du fjerner ventilaturen.
- Rengør ventilatoren i håndopvaskemiddel.
Selvrensende emalje tåler ikke ovnrens
Indersiden af din ovn kan være beklædt med en ru emalje, som er selvrensende ved høje temperaturer.
Emaljen tåler hverken brun sæbe eller ovnrensemiddel, fordi det tilstopper den.
- Skrab genstridigt snavs væk med en træspatel.
- Smør emaljen ind i en kraftig blanding af varmt vand og opvaskemiddel og lad det sidde 1 time.
- Skur med en opvaskebørste, tør af med vand og start så ovnens rengøringsprogram.